Spændende foredrag og udstilling om Neandertalerne og Wildlife Photographer of the Year

Onsdag den 18. maj 2022 kl. 17.00 til 21.00

PATA byder velkommen indenfor på Statens Naturhistoriske Museum med et overflødighedshorn af et vidensarrangement.

Foredrag og udstilling om Neandertalerne
Bliv klog på og se din fortid i øjnene, når vi indleder med et spændende foredrag om neandertalerne, og bagefter kan du besøge den store særudstilling med fokus på disse vores nærmeste uddøde slægtninge. På baggrund af den nyeste forskning giver udstillingen dig et nyt og nuanceret blik på neandertalerne, deres liv og møde med det moderne menneske. Et møde, som stadig er at spore i vores eget DNA i dag.

Wildlife Photographer of the Year
Oplev også den verdensberømte fotoudstilling Wildlife Photographer of the Year. Den årligt tilbagevendende fotokonkurrence er verdens største af sin slags og naturfotografernes svar på Oscar-uddelingen. Nu kan du opleve de 100 bedste billeder af natur og dyreliv kåret i 2021 i en betagende udstilling.

STED:
Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5-7
2100 København Ø

PROGRAM:
17.00 - 17.30   Ankomst og registrering
17.30 - 17.40   Velkomst af PATA i Auditoriet
17.40 - 18.10   Foredrag om Neandertalerne
18.10 - 19.00   Forplejning (sandwich/salat) ved eller i Auditoriet
19.00 - 21.00  Oplev udstillingerne Neandertalerne og Wildlife Photographer of the Year på egen hånd

Tilmeld dig her

BEMÆRK
Arrangementet er kun for PATA medlemmer. Begrænset antal deltagere pr. bureau. Ved annullering mindre end 48 timer før arrangements begyndelse, uanset årsag, opkræves no show gebyr kr. 250,-.

Ved din tilmelding bekræfter du samtidig, at billeder taget af dig under arrangementet må offentliggøres på PATA´s hjemmeside, Facebook og Linkedin side samt i PATA's nyhedsbreve.