Vi trænger til en ordentlig omgang hygge, så derfor har PATA arrangeret en bustur fra Århus til Fary Lochan Whisky Destilleriet i Farre ved Give. Her vil vi få en guidet tur rundt i de forskellige produktionsrum og den fristende kælder med tønderne fyldt med de gyldne dråber.

Vi skal naturligvis også smage lidt på sagerne og får stillet vores sult med en lækker omgang tapas fra den berømte Ålbæk Slagter.

Der er snaps ad libitum under tapassen og øl/vand kan købes i baren.

Er man ikke så meget til whisky – så fortvivl ikke! Fary Lochan er nemlig også kendt for deres produktion af kvalitets gin og likør.

For de der ønsker det, er der fælles bus fra/til Aarhus til Fary Lochan i Farre. Afgang fra Aarhus kl. 17.00. Vi regner med at være tilbage i Aarhus kl. 23.00.

Kun for medlemmer af PATA Danmark.
Invitationen er ude.

Arrangementet er sponseret af Billund Airport.