Vi kommer alle af og til igennem diverse lufthavne, men hvordan er det nu lige sådan en virksomhed arbejder for fremtiden og ikke mindst, hvad kræver det mere praktisk for at få de rejsende igennem terminalen og ud i flyene. Det og meget mere får PATA's medlemmer indblik i den 3. maj, når Billund Lufthavn inviterer indenfor.

Kom med bag dørene og hør Marketingchef Jesper Klausholm fortælle om fremtidsvisionerne for Billund Lufthavn - 7 millioner passagerer årligt i 2040, er det overhovedet muligt og i så fald hvordan?

Anders Fabrin fra Ground Handling Billund Airport kigger også forbi og giver et indblik i jeres gæsters rejse igennem systemerne i Billund Lufthavn. Hvordan vises eg. baggage allowance, seating, og hvordan håndteres overvægt og special bagage. Hvorfor er det, man ikke kan benytte selfservice check-in på nogle flyvninger men ikke på andre.

Sidst men ikke mindst får vi en rundvisning i områder, hvor der normalt ikke er adgang for gæster.

Hvis I har lyst, er det til slut muligt at få fyldt parfume skuffen op igen i TaxFree inden turen igen går hjem ad. Der gives denne aften 20 % rabat på parfume og kosmetik.

Dato: Tirsdag den 3. maj kl. 17.45
Sted: Billund Airport

Program:
17.45-18.00 Registrering og check-in
18.10 Velkomst og Spisning
18.15 Indblik i BLL’s 2040 vision ved Jesper Klausholm, Marketingchef
19.00 Ground Handling Billund Airport – Jeres gæsters rejse i systemerne i BLL.
19.50 Rundvisning
20.50 Mulighed for TaxFree Shopping og tak for i aften.

Lufthavnen sørger denne aften for gratis parkering på arealet P3. OBS! Hvis du har din bil registreret ved BroBizz, skal du huske at deaktivere dette, inden du køre ind i p-anlægget for at opnå gratis parkering.

Alle deltagere skal medbringe Billede ID i form af kørekort eller pas for at kunne deltage i arrangementet.

Tilmeld dig her

BEMÆRK
Arrangementet er kun for PATA medlemmer. Begrænset antal deltagere pr. bureau. Ved annullering mindre end 48 timer før arrangements begyndelse, uanset årsag, opkræves no show gebyr kr. 250,-.

Ved din tilmelding bekræfter du samtidig, at billeder taget af dig under arrangementet må offentliggøres på PATA´s hjemmeside, Facebook og Linkedin side samt i PATA's nyhedsbreve.