PATA har inviteret Jan Elhøj og Morten Kirckhoff til en eventyrlig aften, hvor vi kommer på en visuel rejse gennem deres søgen efter verdens forladte steder.

1000 steder – kirker, hospitaler, slotte, forlystelsesparker, fabrikker og forlagte huse. Alle med den ting til fælles, at de står forladte hen… Nogle op til 15-20 år. Jan og Morten har i mere end 8 år rejst i over 30 lande på jagt efter øde og forladte steder og de mange historier, der ligger bag.
Udover at tage os med på en visuel rejse ud til nogle af de steder, som de to gutter har besøgt, giver duoen os også et indblik i fascinationen bag fænomenet ”forladte steder”, og hvorfor man bliver draget af dem. Monumentale steder, der vidner om en tid, der engang var, og hvor historierne stadig hænger i luften.

De to herrer vil dele gavmildt ud af deres historier og fortælle om, hvordan man finder dem, kommer ind i dem, og hvilke indtryk de efterlader. Både det smukke og estiske i forfaldet, og de absurde tanker der opstår, når man træder ind i en fortabt verden.
Sidst på aftenen får I mulighed for at stille spørgsmål og få en god snak med Jan og Morten.

For de af jer, der ikke måtte kende de to foredragsholdere, så har Jan Elhøj gennem snart 30 år leveret satire på TV og i radio bl.a. i programmet ”Bæltestedet” med Simon Juul, Banjos Likørstue og Zulu Bingo.
Morten Kirckhoff er fotograf, har rejst i mere end 100 lande og er medlem af Eventyrernes Klub. Derudover har han arbejdet med marketing kampagner for store navne som LEGO og Nike.

Dato: Tirsdag den 22. november kl. 18.00
Sted: Comwell Aarhus

Tilmelding her

Program:
18.00-18.30 Registrering, velkomst og spisning
18.30-21.00 Spændende foredrag af Jan Elhøj og Morten Kirckhof inkl. spørgsmål

BEMÆRK
Arrangementet er kun for PATA medlemmer. Begrænset antal deltagere pr. bureau. Ved annullering mindre end 48 timer før arrangements begyndelse, uanset årsag, opkræves no show gebyr kr. 250,-.

Ved din tilmelding bekræfter du samtidig, at billeder taget af dig under arrangementet må offentliggøres på PATA´s hjemmeside, Facebook og Linkedin side samt i PATA's nyhedsbreve.