Panelet vil bestå af ledende personer fra SAS (Michael Hansen), Air France KLM (Anita Feddersen), Norwegian (Frank Nordbjerg Olesen) og Singapore Airlines (Allan Hoffery). Som moderator har vi fornøjelsen af at kunne præsentere Kenneth K, der udover at være kendt som stemmen bag ”Musikquizzen på P3”, står for sitet flybranchen.dk – så det er en yderst kompetent herre, der skal lede debatten og guide os igennem en spændende og lærerig aften.

I tiden virker det til, at den afgørende faktor for valg af, hvem kunderne flyver med er pris, pris og pris. Men kan dette forsætte på sigt, eller vil forbrugerne en dag sige nok er nok?

Tidligere anså man en flyrejse som en del af den samlede oplevelse. Det var her man startede og sluttede sin rejse, og det var en oplevelse at være ombord, hvad enten man fløj til Frankfurt eller Bangkok. Mad og drikke var der nok af, vel at mærke uden det kostede ekstra. Den skarpe iagttager vil nok sige, at det var der også så rigeligt betalt for med de priser, man tog for billetterne.

Men er den tid en saga blot? Vi ser samtidig med de gevaldige prisdrop, at flere selskaber investerer intensivt i deres Premium kabiner. Men hvad med Economy, skal det bare være flyrejsens 1A på en tirsdag morgen?

Hvordan ser fremtiden ud for de flyrejsende, og skal/kan vi som branche have en holdning til dette? Kan vi acceptere, at pris bliver det drivende parameter, eller skal vi også kigge på hvor passagerene får ”det lille ekstra”? Feedback for udvalgte leisure bureauer er, at det er fornemmelsen, at flere køber flight only på nettet (det er ikke altid billigere, og hvem skal de kontakte, hvis helvedet er løs omkring deres flybillet!). De kan heller ikke altid gennemskue, hvad den reelle pris er, før de fysisk booker billetten – så er der tillæg for bagage, sæde osv.osv,. og inden de får set sig om, har de ofte betalt mere end nødvendigt.  Leisure bureauernes udfordringer er også de evindelige kampagner, som flyselskaberne hele tiden hiver ned om ørerne på dem, indtjeningen er mindre pga. lavere priser – og ofte er netop flyselskaberne deres værste konkurrent, fordi de sælger til nettopriser direkte fra deres egen hjemmeside. Og hvem kan hamle op med det? Det er nogle af de spørgsmål vi ønsker at debattere i dette års panel debat

TID & STED
22. marts 2018 kl. 17.30 på Tivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2, København.

BILLEDER FRA ARRANGEMENTET