PATA arrangerer en helt unik besøgstur til Airbus fabrikken i Hamborg med hotelovernatning fra fredag til lørdag. Turen inkluderer et besøg i Airbus besøgspavillon inklusiv en film og efterfølgende rundgang til fods til de forskellige dele af udrustnings- og slutmontagen af A318/A319/A320/A321. Kørsel med bus til A380 området med besigtigelse af strukturmontagen hvor flykroppene samles og hallen, hvor flyene udstyres med kabineindretning.

Der vil være mulighed for at stå på bussen på banegården i Aarhus, Vejle eller Fredericia.

PATA sørger for bus, let aftensmad fredag og rundvisning på Airbus fabrikken. Der er egenbetaling af hotel og mad lørdag.
Vi bor fælles på Motel One Hamburg Am Michel (Ludwig-Erhard-Straße 26, 20459 Hamburg).

PROGRAM

Fredag den 17. November:
16.00: Afgang med bus (Gislev) fra Aarhus hovedbanegård
17.00: Opsamling ved Vejle banegård ved Borgvold (Busterminalen)
17.40: Opsamling ved Fredericia banegård overfor hovedindgangen (Sandwich og drikkevarer om bord på bussen)
21.30: Ankomst Motel One Hamburg Am Michel, Ludwig-Erhard-Straße 26, 20459 Hamburg.

Lørdag den 18. November:
Formiddagen til fri disposition i Hamborg. Bemærk at det ikke er muligt at få/købe noget frokost eller andet spiseligt ved Airbus fabrikken, så sørg for at spise inden vi kører fra Hamborg eller medbring selv noget frokost, som kan spises i bussen.

11.30: Afgang fra hotellet til Airbus fabrikken (Kreetslag 7, 21129 Hamburg)
12.30: Registrering
12.50: Turstart
15.20: Afgang tilbage til Danmark
18.00: Stop ved Scandinavian-Park (Handewitt)
20.00: Fredericia banegård.
20.45: Vejle Banegård
22.00: Aarhus Banegård

Det er vigtigt at medbringe pas, da det SKAL forvises ved indgangen til Airbus.

Betaling af hotelværelse:
Tilmeldingen er først endelig ved betaling af hotelværelset. Refundering af hotelværelset efter den 1. oktober er desværre ikke muligt. PATA sender regning på hotel umiddelbart efter tilmelding, når vi har registeret betaling er tilmeldingen gældende og bindende.

Enkeltværelse koster kr. 610.
Dobbeltværelse koster kr. 360 pr. person (angiv navn på den, som du deler værelse med).
Evt. morgenmad kan tilkøbes på hotellet til € 9,50

Betingelse for deltagelse er, at man bor på Motel One Hamburg.

Tilmelding
Kun for PATA medlemmer.

BILLEDER FRA ARRANGEMENTET